Den bedste oplevelse med jeres bil, sæsonen 2017

Mere
6 år 5 måneder siden - 6 år 5 måneder siden #1 af 2716
Nu er vores biler jo - for de flestes vedkommende - parkeret sikkert for vinteren i garagerne rundt omkring i landet. Personligt ser jeg frem til sæsonen 2018, og håber, at der bliver flere cruises dér, for jeg synes egentlig ikke, at jeg har fået kørt så meget i år.

Nu hvor Musse er sat i vinterhi, tager jeg mig selv i at sidde og tænke tilbage på de oplevelser, jeg har haft med hende i løbet af 2017, og tænker, at jeg nok næppe er den eneste, der har det sådan? ;)

Så kære klubmedlemmer! Lad os høre (og meget gerne se med et billede) hvad jeres bedste oplevelser i sæsonen 2017 har været med jeres biler! :cheer:

Jeg ligger ud:
Jeg har jo altid holdt på, at jeg ikke ville køre hverken konfirmations- eller bryllupskørsel, men da storebror og kæresten skulle giftes, så skulle de selvfølgelig køres i lillebrors Mustang :)
Storebror og konen var så glade for, at jeg ville køre med dem, og jeg hyggede mig meget med at køre dem på deres store dag :)

Bilag:

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
6 år 4 måneder siden #2 af 3113
Den bedste oplevelse med min Mustang i år, var helt klart den dag jeg kørte den ud af forhandleren.



Jeg har i mange år gerne ville have en Mustang. Det har altid været en drengedrøm. Husker ikke at jeg har været ægte fan af andre biler. Der har ligesom kun været den bil. Intet over og ingen ved siden af.
Jeg har altid troet at det skulle være når jeg var lidt i oppe i årene, og der var styr på hus, have, kone og børn, at der så kunne bliver råd til sådan en bil til mig.
Men tingene går ikke altid som man tror, og efter ti år med samme kæreste, gik vi fra hinanden, solgte huset, og så står man alene der i starten af 30'eren og tænker hvad nu?
I stedet for at begrave mig i et sort hul og gå og være trist, så tænkte jeg nu skal du fanme have den Mustang. Jeg stod med 200.000kr på hånden efter hussalget, og vidste at der var et stykke vej op til de 7-800.000 kr som en s550 GT ville stå i. Så jeg lagde en plan og fulgte min plan ret nøje i to år. Arbejdede virkelig meget. Når jeg tænker tilbage har der været virkelig mange 80-90-100 timers arbejdsuger, og hver gang det hele blev surt, så skulle jeg bare minde mig selv om at jeg var i gang med at spare op til min drengedrøm. Det var ikke altid lige sjovt, men onsdag d. 31/8 2016, tog jeg efter arbejde til Andersen Biler i København og fik endnu en prøvetur.
Efter en små 3 kvarter kom jeg tilbage og sagde til sælgeren: "Sådan en skal jeg ha!" Det var lidt underligt at sidde over for en sælger som ikke vidste særlig meget om den bil, og jeg sad der som supernørd, og havde krav og ting jeg ville have i bilen som han ikke vidste fandtes eller kunne se i hans system. Men jeg endte med at ligge de første 50.000kr som et slags depositum og efter vi snakkede samme et par gange over de næste uger, så fik jeg det som jeg ville have det og der blev lavet en endelig ordre til fabrikken i Flat Rock, Michigan, med byggedato d. 13/12. Der skulle gå yderligere 3 mdr. inden jeg første gang så min bil.
Den var som på billedet oppe i toppen stadig pakket ind i transportfolie, plastic på sæderne og osede virkelig af ny bil. Tænk at min bil stod der lige foran mig. Min drengedrøm. Mit mål jeg havde knoklet så meget for. 7 lange måneder efter jeg bestilte den så var den der sku!
Der gik små to uger inden jeg kunne få bilen, men d. 22/3 i år strøg jeg Dankortet på de resterede 668.000 og så var bilen min. 100% min. Ingen leasing, ingen bank, ingen far og mor, ingen pjat. Bare min og ingen kan tage det fra mig. Det var en så vild følelse at endelig være Mustangejer. Ejer af en rigtig ægte amerikansk fuldblods v8'er.
Her 8 måneder efter er jeg stadig lige så vild med den, og lækker det er den sku. Nogle vil mene den er over stregen, nogle at den at er for dyr, og at den måske ikke er så praktisk som hverdagsbil. Men jeg kan stadig ikke gå væk fra den uden at kigge tilbage på den, og så har man sku den rigtige bil!


Bilag:

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
6 år 4 måneder siden #3 af 499
Min bedste oplevelse i 2017 var en tur til Hasselholm til power meet.
Det var ikke så meget træffet i sig selv, jeg har været derover flere gange end jeg har tal på, men det var de mennesker jeg var der med som gjorde det til en af de bedste ture i lang tid, og da vejret også var godt hjælper det jo også.

Det hele startede med at jeg blev kontaktet af en ny Mustang ejer, med en 65 cab. Manden var ked af at bilen blev varm og ikke kørte rigtigt, jeg tilbyder min hjælp og rådgivning ganske gratis han kunne jo bare ringe hvis der var spørgsmål, hvilket han gjorde og vi mødtes flere gange i løbet af vinteren, og fik efterhånden styr på bilen og bliver rigtig gode venner. En dag hvor vi står med hovedet nede i Mustangen fortæller han mig at han savner sin gamle læderjakke han havde da han kørte knallert som ung, og spørger om man ikke kan købe sådan en til et træf herhjemme, jeg svarer at vi nok bliver nødt til at køre til Sverige for de har flere boder derover i hvert fald til de større træf. Vi for bilen i orden og det bliver forår, og sidst i Maj kører vi til Hasselholm sammen med ca 3000 andre fine biler, også den Svenske Mustang klub er der med mange fine biler, og det er 25 grader i skyggen fra en blå himmel. Vi for set på biler og for handlet lidt i nogle af de mange boder der er sat op, og ja der bliver købt en ny læderjakke næsten magen til den gamle, det bliver en lang god dag.

For mig er det muligheden for at hjælpe andre mennesker så de ikke laver samme fejl som jeg gjorde da jeg startede i hobbyen ind gang i 80erne, der betyder noget. At se folks ansigt når de finder ud af at deres bil jo godt kan køre endda ret godt i forhold til det de købte, og i dette tilfælde en læderjakke som har været på alle de gange jeg har mødt dem i løbet af sæsonen, kan gøre en tur til Sverige til årets bedste.
Jeg er helt sikker på at disse nye Mustang ejere bliver her i klubben i lang tid endnu, og det er hvad vores hobby handler om, i hvert fald i mine øjne.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
6 år 4 måneder siden #4 af 1359
Jeg kan ikke vælge en oplevelse ud som den bedste, det svarer jo lidt til at skulle vælge mellem sine børn.
Kan dog fremhæve Turtle Ball Run turen i starten af maj som en herlig oplevelse.
Fantastisk sommervejr og tilskuere sad klar rundt omkring med både kaffebord og grill allerede da vi (datteren og jeg) ramte Tisvildeleje området omkring kl. 9:30.

Turen mod Helsingør var som sædvanligt et kæmpe gedemarked med tilskuere der vinker overalt.
Tror sgu datteren følte sig lidt royal ind i mellem.
Efter Helsingør dør det meget ud, så resten af vejen hjem er mere eller mindre bare en almindelige køretur.
Ok, der kom selvfølgelig også nogle ikke specielt charmerende tilråb fra nogle mindre intelligente tilskuerne oppe langs nordkysten når man ikke lige havde lyst til at brænde for 1000,- kr bagdæk af på kommando.
Men det er jo også en del af oplevelsen og derfor tog vi bare med et smil.

Er det i øvrigt ikke snart forår igen?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
6 år 4 måneder siden #5 af 037
Respekt herfra :-)
Brian Stoltze.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 4 måneder siden #6 af 030
Godt skrevet - og man mærker virkelig pulsen i din drøm - som ikke er en drøm mere - men virkelighed. Respekt.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
6 år 4 måneder siden #7 af 2875
Har haft mange ture i år, men bedste tur var i maj hvor min 66 Fastback blev færdig efter tre års arbejde, der er ikke en del på den som ikke er ny, forklap, tag, bagklap og bunden i Højere side er det eneste som ikke er nyt, og ny 351w som passer dårligt i en 66 der har været mange søvnløse nætter på og tænke beslag og løsninger, og fruen har overtaget den anden Mustang så vi kan køre sammen det er fedt.
Bilag:

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
6 år 4 måneder siden #8 af 2636
Vi synes helt klart, at de onsdagscruises vi har været til, har været fede. Når vi har været 15+ biler, og kører turen, ser man folk der finder mobiltelefoner frem for at tage billeder af vogntoget. Mødet med jer andre mustangfanatikere og snakken om bilerne, vil vi tænke tilbage på. Glæder os allerede til 2018.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen