Generalforsamling i Mustang Club of Denmark

Fra 27.04.2019 15:30 indtil 27.04.2019 18:30
Kategorier: Arrangementer
Hits: 766

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling 2019 i Mustang Club of Denmark (MCD).

 

Generalforsamlingen afholdes lørdag den 27. april 2019, kl. 13.30, på Kryb-i-Ly Kro, Kolding Landevek 160, 7000 Fredericia

 

Der er mulighed for fra kl. 12.00 at købe frokost i form af stegt flæsk med persillesovs. Prisen pr. medlem, som ønsker at deltage i frokosten og lidt socialt samvær inden generalforsamlingen, er 100 kr.

 

Af hensyn til Hejse Kro må vi imidlertid bede alle som ønsker frokost om, senest den 21. april at tilmelde sig på den ”tilmeldingstråd”, der er oprettet på MCD’s hjemmeside, www.mustangklubben.dk, eller til Finn Brendstrup, ved opkald eller SMS til telefon 4030 3845. Tilmeldingen er bindende. Betaling er ved indgangen – enten på mobilepay eller kontant (lige penge, tak)

 

Dagsorden ifølge vedtægterne:

  • Valg af dirigent.
  • Formandens beretning.
  • Fremlæggelse og godkendelse af klubbens årsrapport og budget for kommende år.
  • Decharge til bestyrelsen.
  • Fastlæggelse af kontingent for 2020.
  • Behandling af indkomne forslag.
  • Valg af bestyrelse.
  • Valg af revisor.
  • Eventuelt.

 

Ved afstemninger har hvert aktivt medlem (medlemsnummer) 1 stemme. Der kan stemmes ved fuldmagt, dog således at hver stemmebærer højst kan bære 2 stemmer ved fuldmagt.

 

På valg til bestyrelsen er Michael Almind, Tina Asmussen, Jacob Fjord Nielsen, Søren Poulsen og Johnny Lillethorup. Alle modtager genvalg.

 

Bestyrelsen foreslår, at kontingentet for 2020 fastholdes på Kr. 400,-.

 

Med venlig hilsen

 Kim Sennenwald (formand)

Finn Brendstrup (næstformand)

Allan Hjorth Pedersen (kasserer)

Søren Poulsen

Johnny Lillethorup

Jacob Fjord Nielsen

Tina Asmussen

Michael Almind