info fra formanden og bestyrelsen om motorstyrelsens aktion ved Østre Hurup

Mere
4 år 8 måneder siden - 4 år 8 måneder siden #1 af 486
Jeg vil som formand for vores klub som er en af de større bil klubber i Danmark,
gerne på min og bestyrelsens vegne fortælle hvor mustangklubbens bestyrelse står i sagen omkring motorstyrelsen og deres kontrolaktion for veteran biler.

Måske har alle ikke fulgt med på Facebook, men sagen drejer sig om, at Motorstyrelsen har lavet en kontrolaktion på et biltræf i Østre Hurup. Ved kontrolaktionen har Motorstyrelsen taget en del biler til side for kontrol, og noteret forskellige ting som feks. biler hvor kun lakeringen var ændret, lister på bilen eller med andre fælge, som måske ikke er 100 % originale, som ved bilens første registrering, men dog af en type, som kunne købes til bilen også den gang.
Det har selvfølgelig fået alle op på tæerne og flere op i det røde felt, og jeg forstår godt den frustration det har givet

Jeg har drøftet dette med flere parter og selvom om at det er fristende at råbe og skrige og pege finger af alt og alle med Motorstyrelsen i front, er det vigtigt at fortælle, at MhS (Motorhistorisk samråd), FDA (Forenede Danske Amerikanerbilklubber og FDM (Forenede Danske Motorejere) har arbejdet på dette punkt sammen med de relevante politikere på Christiansborg, og dette arbejde pågår stadig. Se bl.a. dette link fra MhS:
www.facebook.com/Motorhistorisk/photos/a...5069/?type=3&theater
Det er vigtigt at dette arbejde fortsættes i god ro og orden, så en bedre og for menigmand mere forståelig lovgivning på området kan komme – forhåbentlig hurtigt – på plads.

I den forbindelse synes jeg det er vigtigt at fremhæve, at det altså ikke kun er amerikanerbiler, der nu er i farezonen, men som MhS skriver, så er problemerne dog præcist lige så store for alle andre. Om det er VW'er med sænket forbro og tun-udstødning. Mascot'er med større motor, engelske sportsvogne med anden gearkasse, biler ombygger fra højre til venstrestyring, varevogne med camper indretning og biler som er så gamle at ingen længere ved hvad der er rigtig og forkert eller alle mulige andre konstellationer. Endelig så handler det også om tusinder af veteranmotorcykler. Så her må alle interessanter i veteranmotorkøretøjsregi stå sammen og sige fra. Og det er MhS, FDA og FDM jo så godt i gang med. Så herfra MCD skal også lyde en opfordring til, at man melder sig ind i en klub under MhS eller FDA, så vi kan stå sammen om dette her.

Jeg tror også at vi gør klogest i at gøre dette så politisk korrekt som muligt, og give organisationerne og politikerne lidt arbejdsro, og hvorfor så det, jo hvis vi provokerer en handling frem, hvem kender så fremtiden? Det er jo ingen hemmelighed, at visse dele af det politiske spektrum ønsker benzinbiler hen, hvor peberet gror.

Jeg har de seneste par dage været i kontakt med rigtig mange, og nogen har nævnt, at vi i Mustangkluben kører lidt på frihjul, bl.a. fordi Mustangklubben ikke er medlem af FDA. Det vil jeg gerne mane godt og grundigt i jorden. Mustangklubben er medlem af MhS, og betaler årligt et meget stort kontingent til MhS grundet vores mange medlemmer, og det har vi gjort i mange år. Vi har også haft bestyrelsesmedlemmer i Mustangklubben, som også var med i MhS’ bestyrelse. Og MhS og FDA arbejder også glimrende sammen for vores fælles hobby. De eneste, der kører på frihjul, er dem, der har valgt ikke at være med i en klub, der enten er medlem af MhS eller FDA. Så endnu en gang en opfordring til at melde sig ind i sådan en klub.

Så vi mener i Mustangklubbens bestyrelse, at MhS, FDA, og FDM skal gøre deres bedste for at løse ovenstående i samarbejde med de folkevalgte politikere, og dette gerne så hurtigt, det er praktisk muligt.



Kim Sennenwald

Formand
Mustang club of Denmark

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
4 år 8 måneder siden #2 af 037
Tak for god info B)

Brian Stoltze.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
4 år 8 måneder siden #3 af 921

Tak for update - vi skal bare have afskaffet det skide krav om originalitet - det er kun 5-10% der i bund og grund lever 100% op til det er min opfattelse. Keep us updated, Thanks!
Du har ikke adgang til dette forum!


Absolut ikke enig. Det vil ødelægge hele veteranbil begrebet :sick: Original biler og ombyggede biler skal holdes adskilt.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
4 år 8 måneder siden #4 af 162
Fint med opdatering Kim, rart at MCD langt om længde også har en mening.....
Bent har ret, originalt skal adskilles fra ombygget. Men det er retningslinier for køretøjet og originalitet som skal tilpasses...
Tvivler kraftigt Motorstyrelsen magter dette uden hjælp fra bl.a MHS. De fleste er da heldigvis uddannet revisorer, jurister m.m. men ingen faglærte.

44 år med samme 69' Mustang

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
4 år 8 måneder siden #5 af 749
Hej Kim
Jeg har lige en enkelt rettelse til din beretning . Der blev IKKE taget nogen ombyggede biler !
Mvh Tommy

Never argue with a moron ! They will just drag you down to their level, and beat you with experience !!!!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
4 år 8 måneder siden - 4 år 8 måneder siden #6 af 486
Noteret og straks rettet.. Tommy

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen