På MCD’s forum har medlemmer og andre interesserede mulighed for at skrive indlæg, stille og svare på spørgsmål og deltage i debatter. Dette er dog ikke ensbetydende med, at man har ret til at skrive hvad som helst.

Der er visse regler, som skal overholdes:

  • Før du opretter en ny tråd, bør du undersøge, om der allerede kører en debat om det samme emne. På den måde får vi samlet debatten på et sted i stedet for at have flere tråde omhandlende samme emne. Brug gerne søgefunktionen.
  • Overskriften til dine tråde skal afspejle selve indholdet af tråden, så man kan se, hvad tråden handler om, uden at man behøver at åbne den. Emner som ”Tjek den her” eller ”HJÆLP! O/T” er ikke tydelige.
  • Hold et sobert sprogbrug. Vis respekt og hensyn over for dine medbrugere. Behandl andre, som du selv forventer at blive behandlet. Tænk på at det kan være meget svært at tolke ironi over nettet. Laver du sjov med nogen, så anvend en smiley (eller to), så det opfattes som sjov. Mange flame wars er startet på grund af misforståelser.
  • Latterliggørelse af en anden brugers formuleringsevne er aldeles uacceptabelt.
  • Lad være med at tolke det du læser på den værste måde du kan forestille dig. Oftest mener personen, som har skrevet, noget helt andet. Så tag en dyb indånding og tænk dig om, inden du flyver til tastaturet med et grimt svar.
  • Hold ekstreme holdninger og synspunkter for dig selv og undgå diskussioner for diskussionens skyld.
  • Lad være med at afspore en tråd, ved at "forurene" den med uvedkommende kommentarer eller emner. Opret i stedet en henvisning til din egen tråd om dette emne.
  • Almindelige danske og internationale love og regler om ophavsret og kopiering skal overholdes.
  • MCD’s forum er tænkt som et venligt forum. Personlige overfald og grim tale om personer/andre fora/klubber/virksomheder eller lignende, vil blive slettet og medlemmet blive advaret. Medlemmer som gentagne gange skriver noget sådant vil blive udelukket fra forummet.
  • Kontakt en moderator, hvis du opdager brud på retningslinjerne.
  • Vil du et andet medlem noget, så send vedkommende en mail, lad være med at bruge forum til personlige samtaler.
  • Oplagt fejlagtige indlæg eller indlæg, der strider mod reglerne, blive slettet. Det vil normalt ske, uden at forfatteren underrettes. Vedkommende kan så evt. efterfølgende gøre indsigelse pr. e-mail til moderator / admin.