Skip to main content

Erfaringer fra Autobahn ... med en 2001 GT

  • Emne forfatter
  • Gæst
  • Gæst
9 år 2 måneder siden - 9 år 2 måneder siden #1 af
Jeg har godt nok kørt rigtig, rigtig mange kilometer på Autobahn på motorcykel og i bil. Allermest på BMW K100RS motorcykler og i en BMW 750i (den første udgave af dem med 300 Hk). Med dem var det bare op i højeste gear og hanen/pedalen i bund, og så bremse til, når noget stoppede op, igen og igen og igen. De var simpelthen bygget til lige netop det! På motorcyklen var det virkeligt sjovt, for med de mindste Porscher, største Audier, BMW M3'erne og Mercedes 2.3-16, kunne jeg køre lige op i topfart og accelleration over 120 km/t. Ofte havde jeg støvlerne i asfalten ved 200 km/t igennem svingene især omkring Kassel. Det var vildt sjovt, og måske ikke helt ufarligt! I bilen var det egentligt ikke særligt sjovt, uanset at den var meget hurtig den gang (den var ny, men dog ikke min egen).

Meget senere prøvede jeg Autobahn i en 14 år gammel Toyota Corolla Stationcar 1.3, hvor vi var 4 personer med bagage. Det gik lige knapt så stærkt! Køremæssigt var det også en slags oplevelse. Jeg har stadig mareridt ;) Nå, men den spand tjente mig godt :)

Derfor var jeg spændt på, hvordan min 2001 Musse ville klare sig. Jeg havde prøvet 200 km/t før, men det var på et stærk uden trafik. Mussen kørte fint og ingen panik, men at køre dørtræk med/med Mercere, Bimmere og andet på deres hjemmebane, er jo noget lidt andet end at følge en Golf Diesel! Også selvom den diesel da godt nok kørte til! :woohoo:

De allerstørste BMW'er, Mercedeser og den slags, var jeg chanceløs overfor, så det var ligesom at være en bedstemor i cykelløb mod Froome. Ikke særligt spændende! Men en Mercedes GTI-agtig compressor-ting og den slags, kørte Mussen faktisk lige op med. Det var tydeligt, at de mente, at sådan noget amerikanerskrammel bare skulle se at komme ind til siden og væk fra "rigtige" (læs "tyske") biler. Min gearkasse er ikke så lidt noget amerikanerskrammel, beregnet for netop amerikanske forhold. Så op til ca. 140 km/t trak jeg fra tyskerne til og med 3. gear. Så kom Mussen ellers op i det gear, der skal få den til at køre langt på literen og her kunne man mageligt lægge 3-4 ekstra gear ind, så jeg røg helt ud af moment og tyskerne begyndte at indhente mit forspring. Heldigvis, nåede jeg op i moment før afstanden var helt væk, og så trak jeg igen fra. Det var ret sjovt, for prøjserne virkede temmelig ærgerlige over, at de ikke bare kunne køre fra mig :biggrin:

Med den nye undervogn med bedre fjedre, bedre støddæmpere osv., var der absolut ingen problemer med at trække rundt i højfartskurverne. Det er jo ellers lige det, som amerikanerbiler er berygtede for at være ringe til. Helt sikkert, at jeg ikke havde en chance mod de bedste tyskere, men jeg er behørigt imponeret over, hvor god Mustangen faktisk er.

På et punkt faldt Mustangen dog hårdt. De hårde nedbremsninger fra høj fart, var bestemt en meget dårlig oplevelse. Der gik få splitsekunder, hvor efter jeg tydeligt kunne mærke, at bremserne løb varme og det gik glidende! Her kunne jeg virkeligt opleve, at på det punkt kunne man se, hvor man havde sparet i forhold til de meget dyrere tyske biler. Bremserne er direkte ubehagelige over 180 km/t, så jeg var kun få gange oppe på 200 km/t og aldrig over. Der var nu ellers pænt træk tilbage i bilen ved de 200, men jeg foretrækker at kunne bremse! :woohoo: Jeg har set, at jeg kan købe et komplet Cobra bremsekit til ca. 7.000 kr. inkl. fragt, told, moms, og det giver markant større skiver, de er vist endda ventilerede og kaliberne er større. Måske er de så "dårlige" til en Cobra, men den har jo 400 Hk., så mon ikke de vil være gode til mine 260 Hk?

Fra Liege til Dianalund, inkl. en ørkenvadring i en lille by med byfest og lukkede gader og ingen skilte om omfarten (jeg skulle til en Lidl), var der 1.100 km. 2/3 dele var med 130 km/t begrænsning (Belgien, Holland, Danmark og noget af Tyskland) og af den strækning var der 100 km. med kø pga. færdelsuheld. Når der er kø, så æder den benzin i rå mængder pr. km. Når der var fri hastighed, kørte jeg 160-170 og enkelte dørtræk med 200 km/t. Det klarede den med 10 km/l. Det tog mig 10 timer at køre strækningen inkl. indkøb, frokost og optankning (to gange).

Jeg er meget tilfreds! Og glædeligt overrasket! Jeg havde jo på ingen måde forventet, at jeg havde fået mig en "Autobahnexpress", men det er ligefør at den lever op til at være det. Og i takt med at jeg får den sat i stand med så vigtige ting som nye knapper og andet, ikke mindst at den fik skiftet gearolie efter kun 200.000 km og de nye fjedre erstattede 3 hele og 1 knækket fjeder, så bliver den mere og mere "min". Tanken om at den kunne blive byttet om til noget andet (2005-09'eren), ryger længere og længere væk fra bevistheden! (y)
Sidste redigering: 9 år 2 måneder siden ved .

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
9 år 2 måneder siden #2 af 2868
Det var da en god succesoplevelse, Jens.
Ha det på samme måde med min. 2005-09 model. Den ligger da absolut fantastisk i svingene, og is disse uge, da jeg kørte til Jylland kørte den 9,5 km/L. På 250 km distancen. Kørte gns. 110 km/t. Det synes jeg stadig er fint af en V8 med 300 HK. Det er jo ikke en racerbil men en cruiser!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Emne forfatter
  • Gæst
  • Gæst
9 år 2 måneder siden #3 af
Ja, og med 2005-09 kom der mange forbedringer, især gearkassen og så finish. De nyere Mustanger er langt bedre end deres rygte :) Det er muligt, at en 2001 Fiesta eller Fabia har mere udstyr end min 2001 Mustang, men jeg vil IKKE bytte! ;)

2868 skrev: Det var da en god succesoplevelse, Jens.
Ha det på samme måde med min. 2005-09 model. Den ligger da absolut fantastisk i svingene, og is disse uge, da jeg kørte til Jylland kørte den 9,5 km/L. På 250 km distancen. Kørte gns. 110 km/t. Det synes jeg stadig er fint af en V8 med 300 HK. Det er jo ikke en racerbil men en cruiser!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Gæst
  • Gæst
9 år 2 måneder siden #4 af
Hej Jens
Jeg havde jo min 2001 i godt 5 år før Kim S fik den for et par år siden - og kørte jævnligt til Neumünster lidt nord for Hamburg hvor en af mine kunder bor - da jeg fik plader på 01eteren havde jeg fået flowmaster og cold-air-kit på hos Per Justesen, så det virkede og gav måske 25-30 Hk ekstra - første gang jeg var i Neumünster så var det første jeg gjorde hjemme igen at bestille Cobra-bremser til den ( havde de selvsamme oplevelser som du beskriver ) - de tilhørende 4-stemplede kalibre kan IKKE være på bilen med standard fælge så enten skal man bar købe Cobra skiverne og 2 stemplede - det valgte jeg og hold da op en forskel - nu kunne den ikke bare køre stærkt men også bremse - helt anderledes fornemmelse - og jeg nød som du at trække fra mercer/audi i overhalingsbanen og så længere fremme trække ind igen med 220.230 på nålen og kunne bremse effektivr ned til alm marchhastighed sådan omkring 170-180 :woohoo: :woohoo:

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Emne forfatter
  • Gæst
  • Gæst
9 år 2 måneder siden #5 af
@Jan: Det lyder meget lovende!

www.latemodelrestoration.com/item/SVE-23...tyle-Front-Brake-Kit

Kittet skulle passe til 17" hjul. Dvs. standard GT skulle være ok men ikke for en V6. 2001 var den eller i hvert fald en af de første årgange med 17" fælge som standard for GT'erne. Det havde nogle år været forbeholdt Cobraerne. Senere fik Cobra vist 18"

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum