Skip to main content

Yungtimer lukker træf på Roskilde havn om torsdag

Mere
8 år 7 måneder siden - 8 år 7 måneder siden #1 af 389
Det ellers så hyggelige træf på havnen hver torsdag bliver flyttet, så må vi jo se om det nye sted får lige så stor success. :(

Jeg vil da overveje at kører forbi havnen torsdag for at se hvor mange der stadig bakker op om den, når den nye sæson starter :biggrin:

Torsdagstræf på Roskilde Havn flytter !

Youngtimer.dk's torsdagstræf i Roskilde er grundet succes nødt til at flytte i 2016.


Sakset fra Youngtimer.dk's hjemmeside:

Store nyheder i 2016

Til sæsonstart i Roskilde 2016 vil der komme store ændringer, som vi glæder os meget til at præsentere.

Vi har i den seneste sæson modtaget kritik omkring træffene på Roskilde Havn, både med hensyn til forholdende og ikke mindst sammensætningen af køretøjer – vi er kort sagt druknet i vores egen succes, ikke mindst fordi arrangementet har tiltrukket en stor del køretøjer uden for træffets målgruppe.

Vi har længe gerne villet tilbage til rødderne - vores mål har altid været at holde træf for biler over 25 år. Derfor har vi i samarbejde med Roskilde kommune fundet frem til en løsning som tilgodeser alle vores behov.

Vi flytter træffet til parkeringspladsen og cirkuspladsen bag ved Roskilde rådhus, med indkørsel fra Køgevej-Gormsvej. En dejlig plads med brosten og atmosfære der vil passe perfekt til de gamle biler – Desuden råder vi over ”cirkuspladsen” et stort græsareal der er perfekt til grill og picnic.

”Pølsebrødet” og ”Kaffeekspressen” har valgt at flytte med, så der er stadig mulighed for både vådt og tørt.

Vi lejer pladsen af Roskilde kommune, så der vil mellem 18-22 ikke være adgang for køretøjer nyere end 25 år. Der er en stor parkeringsplads på modsatte side af rådhuset for gæster og publikum i andre køretøjer.

Efter 10 sæsoner indstiller vi hermed alle aktiviteter på Roskilde Havn, med det kommende vintertræf som eneste undtagelse. Det har været en svær beslutning efter mange gode aftener på havnen, men tiden er inde til at prøve noget nyt.

Vi håber at se både kendte og nye ansigter i 2016

HK
Sidste redigering: 8 år 7 måneder siden ved 389.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum