Nyt om mine USA planer i 2015 og 2016

9 år 7 måneder siden #1 af 2731
Så er jeg kommet lidt længere med at ville køre i USA i "egen" Mustang GT på delebasis og om at få en bil hjem der ovre fra.

ShopUSA stiller adresse til rådighed for papirer m.m. i Virginia. Det er ikke langt fra lufthavnen i Newark (altså i forhold til USA's størrelse). Dermed bliver alt vedr. forsikring m.m. pludseligt meget lettere. Jeg prøver også at finde frem til et autoværksted, tæt på ShopUSA, så bilen kan være klargjort på stedet OG hvis/når jeg vil købe en bil hjem fra USA, så kan jeg få diverse options, Eurolights m.m. monteret på den side af Atlanten, så jeg ikke skal betale unødigt meget i told og afgifter og så kan de køre den over på den anden side af gaden, og vupti, så er bilen på et skib på vej til mig :)

Vil du rejse i USA i en 2002-2004 Mustang GT Convertible?

Prisloft på bilen, 9.000 dollars. Vi køber den sammen, udvælger de perioder, hvor vi vil køre og de områder, hvor vi helst vil køre, og så stykker vi det sammen, så vi nogenlunde kan overdrage bilen til hinanden, uden at skulle køre 1.000 miles. Jeg ønsker at starte i øst og dukker op i vest på et tidspunkt, så en der vil til Florida, kan køre før mig, og en der vil køre på Vestkysten kan f.eks. køre efter mig. I 2016 vil jeg køre en sidste tur i bilen for at købe min egen bil på Østkysten. Vi sælger bilen og deler udgiften fordelt på antal dage og antal miles. Vedligeholdelsen skal man gemme kvitteringer på, så det kan indgå i afregningen. En der er god kræmmer, kunne evt. overtage bilen som sidste mand i 2016.

Eksempel: Bilen købes for 8.000 dollars. Den koster måske 1.000 dollars i afgifter, forsikring m.m. Yderligere 2.000 dollars at holde kørerende. Den sælges igen for 5.000 dollars. Pris 6.000 dollars. Vi er så mange, at bilen kører 8 måneder (jeg tegner for mig 2½ måneder). 6.000 dollars / 8 måneder og vi kører alle lige mange miles pr. måned = 750 dollars pr. måned. Men passer vi alle på den og kan sælge den igen til en god pris, så bliver det jo billigere, og dyrere, hvis bunden bliver kørt ud af den.

2002 er første årgang, der kan afspille mp3 cd'ere, så man kan medbringe sin musiksamling uden brug af 3 store kufferter kun for musikken :lol:

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #2 af 2731
Besvaret af 2731 på Nyt om mine USA planer i 2015 og 2016
Nåh ja, det er da også en mulighed, at jeg med det samme køber en bil, som jeg vil beholde og bruger ShopUSA-adressen og værkstedet i Virginia til det, herunder opbevaring over en vinter, så jeg får kørt i den i to omgange "over there".

Samme mulighed har alle andre naturligvis også :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen