Lys

22 år 10 måneder siden #1 af Jess Pilegaard
Lys er oprettet af Jess Pilegaard
Jeg har en 1972 Mustang Coupe, som har en del problemer med lyset. Når jeg tænder får jeg nogle gange det lange lys (med en lille rød lysende Mustang på instrumentbrættet), andre gange får jeg kun det almindelige kørelys. Der synes kun at være to indstillinger: parkeringslys og kørelys (som altså nogle gange er langt?). Man kan dreje på knappen for at øge eller mindske lyset i instrumentbrættet samt tænde og slukke loftslampen, men den synes ikke at regulere kort/langt lys. Er der et eller andet, som jeg har overset, eller skal bilen bare til en mekaniker/elektriker? Tak for hjælpen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

22 år 10 måneder siden #2 af John Lundgreen, MCD#076
Besvaret af John Lundgreen, MCD#076 på Brug fødderne !
Hej Jess,
Lyskontakten i instrumentpanelet regulerer ganske rigtigt kun parkeringslys og nærlys.
Det lange lys sidder som en gulvkontakt (nøjagtig som sprinkleren gjorde det i nogle ældre biler). Den sidder i gulvet helt ude i venstre side, og den fungerer efter "kuglepens princippet" .. tryk på den, og den blænder op .. tryk igen, og den blænder ned.
Prøv iøvrigt også at læse mit svar på det allernederste problem på Techboard siden. Det kunne måske også hjælpe dig.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen